Har du brug for hjælp til spiseforstyrrelse, forstyrret spisning eller negativt kropsbillede? 

Måske oplever du, at:

  • Spisning kan være forbundet med negative følelser som skyld og skam, og det fylder mere end du ønsker i dine tanker og det går ud over din trivsel og livakvalitet


  • Have et ønske om et liv hvor, kropsskam og kostplaner ikke længere optager dig konstant, og hvor du har overskud til det som er vigtigt for dig i dit liv

  • Have et ønske om mere kropsaccept, men har brug for hjælp til processen

  • En spiseforstyrrelse har taget magten i dit liv

  • Forstyrret spisning påvirker din livskvalitet og styrer dit liv

Så lad mig hjælpe dig. Hjælper dig med arbejde sammen med din krop i stedet for imod den. Hjælpe dig til et liv hvor du ikke længere er styret af tanker om mad, krop og spisning. Hjælpe dig til et intuitivt forhold til mad.

Læs mere her.

Du bestemmer indholdet, jeg styrer processen 

Kognitiv kostterapi kan indeholde:

  • At lære at lytte til dine kropssignaler for sult, mæthed og nydelse
  • Eksponering og udfordring og madregler og forbud
  • Selvomsorg, selvværd og compassion 
  • Kropsbillede og kropsaccept 
  • Arbejde med personlige værdier og identitet 
  • Ernæringsrehabilitering og viden om hvordan sult påvirker dig fysisk og psykisk


At blive hørt, set og forstået....
Når du starter i et forløb hos mig, er det er helt centralt at du har en oplevelse af at blive set, hørt og mødt som den du er. Når du oplever at vores relation er tryg og intensionen er god, så kan vi sammen begynde din proces.

Jeg arbejder ud fra den vægtneutrale tilgang til sundhed, som er en videnskabeligt evidensbaseret tilgang til sundhed og spisning. Her fokuseres der på, hvordan du kan øge din trivsel gennem en ændring af den måde, du tager vare på dig selv. Det er en ikke-dømmende tilgang til klienten, hvor der tages udgangspunkt i klientens oplevelser og levede liv. Dvs. jeg ikke dømmer dine valg eller fravalg af adfærd. Jeg mener ikke at sundhed er en forpligtigelse, men et frit valg.

Metodisk arbejder jeg inden for kognitiv adfærdsterapi med elementer fra den systemiske og narrative tilgang. Herudover benytter jeg metoden Intuitiv Spisning og The Non-Diet Approach, som begge er metoder til at få et mere naturligt og afslappet forhold til mad, krop og spisning.

Jeg er underlagt tavshedspligt.